Kvinde med tøj i hånden

5 ting, du kan ønske dig, hvis du har meget tøj og for lidt plads

Når tiden nærmer sig jul eller fødselsdag, begynder familie og venner at spørge efter ønskeseddel fra dig. Det er ikke altid nemt at finde på. Men mange af os kunne godt bruge mere plads.

Og selvfølgelig kan du ikke ønske dig et værelse mere, men du kan ønske dig opbevaringsløsninger. Herunder får du nogle bud på, hvad du kan ønske dig, hvis du har brug for mere opbevaring til dit tøj.

En drastisk løsning, når du har for meget tøj og for lidt plads, er at tage halvdelen af det, du har i klædeskabet og forære det til en genbrugsbutik eller andre gode formål. Men hvis du har brug for alt dit tøj, er det ikke en særlig brugbar løsning.

1. Tøjstativet – den synlige garderobe

Flyder det med sko, tasker, hatte og jakker i entréen, så ønsk dig et af de flotte designer-tøjstativer af vandrør. Du kan vælge mellem mange forskellige design – med bøjlestang, med hylder, med begge dele osv.

De giver et flot, råt look til f.eks. din entré. De giver dig også orden og mere plads til dit tøj end de seks knager, du har siddende på væggen.

2. Garderobeskab

Vil du gerne have tøjet væk fra andres øjne og ind i et mere støvfrit miljø, så kan du ønske dig et klædeskab.

Husk at angive mål, og om der skal være hylder, bøjlestang eller begge dele, og om det skal være med skydedøre eller traditionelle skabslåger.

3. Kurve og kasser

Tøj kan også opbevares lagt sammen i kurve og kasser. Det giver det bedste overblik, hvis du har en kurv eller kasse til hvert slags tøj. Altså en til T-shirts, en til shorts, en til strømper, en til undertøj osv.

Ønsk dig nogle, der kan stables oven på hinanden, hvis du har det behov.

4. Stigereol

En stigereol kan også bruges som opbevaring til tøj. Men så skal du helst have et værelse, der ikke anvendes til nogen andre formål, da tøjet ellers meget hurtigt bliver støvet.

Fordelen ved en reol er, at du kan stille sko på nogle af hylderne. Ulempen er, at der sjældent er plads til tøj, der skal hænge.

5. Tøjopbevaringsbokse

Har du har tøj, du ikke bruger så tit, eller hvis du pakker sommer-/vintergarderoben væk, kan du ønske dig tøjopbevaringsbokse. Her ligger tøjet i en lukket boks, så der ikke kommer støv til.

Nogle af disse bokse kan bruges til at vakuumpakke dit tøj, så det fylder mindre.