Pose med gaver i

En hjælpende hånd til gaverne

De fleste mennesker kan en gang imellem have brug for en hjælpende hånd. Det kan også gælde økonomisk. Det kan dog være lidt af en jungle, at overskue hvilke muligheder der findes. 

Har du børn? Så er du måske slet ikke klar over, at du som modtager af børnepenge, kan benytte dig af den mulighed, der hedder børnepengekredit.

Dette tilbud betyder kort og godt, at du på rigtig mange webshops kan bestille dine varer og få dem tilsendt med det samme, dog skal du ikke betale samme dag. Pengene bliver nemlig først trukket fra din konto, næste gang du får børnepenge.

Mere end 40 webshops tilbyder børnepengekredit

Du kan finde stort set alt, hvad du skal bruge til dig og din familie. Det kan være du lige står og mangler babyudstyr til din nyfødte, eller børnene er vokset ud af deres tøj og skoene klemmer. Måske er familien også inviteret til fest, hvor barnets fødselsdagsgaver skal bestå af det nyeste legetøj?

Nogle webshops tilbyder endda, at du kan få børnepengekredit 2 kvartaler frem. Det betyder, at du kan bestille og modtage varer i f.eks. december, men pengene først trækkes fra din konto i april. Dette er især en rigtig god hjælp til julegaveindkøbene, for vi kender jo alle hvor klemt økonomien kan være i december.

Sådan betaler du med børnepenge

Det er nemt at betale med børnepenge. Du finder blot dine gaver i shoppen helt som du plejer og vælger børnepengekredit som betalingsmetode. Nogle steder skal du i stedet notere i kommentarfeltet, at du vil betale med børnepenge, men det fremgår altid på webshoppens betalingsside, hvordan du præcis gør. 

Det er som regel gratis at benytte tilbuddet på de fleste webshops. Nogle få steder koster det et mindre gebyr, men sjældent mere end 39 kroner.

Dette skal du være opmærksom på med børnepengekredit

Dine børnepenge bliver altid udbetalt på faste datoer, den 20. hvert kvartal – det vil sige 4 gange om året, altså januar, april, juli og oktober. Hvor meget du får udbetalt, kan du se her.

Har du benyttet dig af tilbuddet om børnepengekredit som betalingsmetode, trækkes beløbet derfor samme dag som børnepengene bliver sat ind på din konto, uanset om der er penge på din konto eller el.

Derfor er det vigtigt, at hvis du f.eks. har gæld til SKAT, er opmærksom på ikke at handle for mere, end du får udbetalt. SKAT kan nemlig modregne gæld til det offentlige i dine børnepenge, som f.x. manglende betaling for daginstitution eller lignende. 

Har du ingen gæld kan du derimod shoppe for det fulde beløb.

Se hvor du kan shoppe med børnepengekredit her.