Mange kvinder går og drømmer om at eje nogle af de lækre tasker, styles eller sko, som de ser deres favoritinfluencere flashe på Instagram eller kendte vise frem på den røde løber.
De færreste tænker dog over, at luksus ikke behøver være for de rige og populære. Alle har fortjent luksus og i dag behøver der ikke være langt fra ønsket om en designertaske til den hænger over skulderen.
Så hvorfor ikke ønske dig netop noget luksus? Især hvis du har svært ved at finde ønsker, kan det måske endda være en fordel at ønske dig noget, der holder livet ud og som samtidig er i den dyrere ende af prisskalaen. På den måde kan du nemlig nøjes med ét ønske som dine familiemedlemmer eller venner kan gå sammen om at glæde dig med.
Her får du 3 forslag til et luksusønske, der vil garanti vil glæde dig igen og igen, hver gang du tager tasken over skulderen eller tørklædet om halsen.
En designertaske fra Mulberry
Drømmen om at eje sin egen designerstaske eksisterer sikkert hos de fleste. Hvis du er ny indenfor de dyre tasker, er det oplagt at ønske dig en model, der aldrig går af mode, kan indeholde de mest basale ting og som samtidig prismæssigt er et sted, hvor det ikke er et helt urealistisk ønske. Alternativt kan du jo ønske dig penge til at realisere drømmen.
Designertasker, der er gode begyndertasker, er f.eks. Mulberry Darley, en Pochette fra Louis Vuitton eller en YSL-taske i modellen Kate.
Et smukt tørklæde
Udover designertasker, er det noget andet, man også støder på, når man færdes på de sociale medier – og det er de skønne Lala Berlin tørklæder. De har et mønster, der er nemt at genkende på både billeder og på gaden. Og hvem elsker ikke, at andre kan se, man bærer en mærkevare?
Tørklæderne fra Lala Berlin er fremstillet af det blødeste cashmere og vælger du modellen i størrelse L, får du et tørklæde, der både kan bruges om halsen på en vinterdag og over skuldrene på en kølig sommeraften. Tørklæderne fås i mange forskellige farver og farvekombinationer, men vil du være sikker på altid have et tørklæde, der passer til din jakke, er det en fordel at vælge et gråt eller hvidt.
Ægte perler og diamanter
De fleste af os har smykkeskrinet fyldt med simili-perler og swarowskisten. Og selv om begge dele kan være flotte, så kommer de ikke i nærheden af den ægte vare.
Ægte perler er nemlig uforligneligt charmerende, med deres unikke former og intet skinner så smukt som en perfekt facetslebet diamant. Vælger du at ønske dig for eksempel øreringe, ringe eller halskæder med diamanter, kan du endda skabe et kontinuerligt ønske. Mange serier med diamanter, tilbyder nemlig ombytning mod mérprisen, hvis du på et senere tidspunkt vil skifte din ædelsten ud med en højere karat.
Og helt ærligt: Det bliver vel næppe mere luksuriøst end med ægte diamanter bag gavepapiret, vel?